
En tur med Skt. Petersborgs metro er simpelthen et MUST, når I besøger byen. Vælger I en tur med linie 1, eller rød linje, som den også kaldes, ser I en metrolinje udsmykket med det ene kunstværk efter det andet. Alle stationer har forskellige temaer, så det er bare at gå på opdagelse. Det var så bekvemt, at hotellet vi boede på i Skt. Petersborg havde en metrostation i kælderen. For at fange den røde linje, skulle vi køre et enkelt stop med linjen, der udgik fra hotellet, herefter steg vi over på rød linje, hvor vi som sagt blev mødt af den ene flotte station efter den anden. Jeg vil kort komme med en gennemgang af hver station: Ploshchad Vosstaniya Den første station vi stod ud på, var Ploshchad Vosstaniya. Allerede der tænkte jeg wauw. Alle de fine buer, lyset og gulvet, det hele spiller bare. Her kan man se væglamperne, der giver det fine, bløde lys og de smukke udsmykninger, som alle er forskellige, på væggene. Vladimirskaya Turen foregik på den måde, at vi stod ud på hver station, fik lidt historie om de enkelte stationer, og tog det næste tog videre ad linjen. Anden station vi stod […]