
Reklame i samarbejde med forlaget Modtryk og Testfamilien Jeg har med stor fornøjelse læst romanen Mr. Saitos Rejsebiograf af forfatteren Annette Bjergfeldt. Det er en skøn og lidt anderledes kærlighedshistorie, der handler om kærlighed til tango, sko, hjerterytmer, kærlighed til film og filmverdenen, men også om kærlighed mellem mennesker. Vi følger hovedpersonen Lita fra hun bliver undfanget på et dansegulv i Buenos Aires i 1927. Litas mor, Fabiola, blev afleveret i en skotøjsæske udenfor Santa Magdalena Klostret i Buenos Aires. Nonnerne tog Fabiola til sig, og da hun kun 17 år gammel bliver mor til Lita, bliver de begge boende i klostret. Fabiola er en blændende skosælger, og mindst lige så blændende tangodanser. Hun er så optaget af sig selv og sine egne interesser, at hun forsømmer at tage sig af Lita. Det regelrette liv i klostret og moderens fravær gør, at Lita føler sig ensom og keder sig, så hun opfinder den usynlige ven, Æg. Han er en ballademager, og det er ikke så lidt, han kan finde på. Omstændighederne gør, at Lita og Fabiola må flygte ud af Argentina. De sniger sig ombord på et lille fragtskib og ender på den canadiske ø Upper Puffin. Fabiola og Lita […]